Kurven er knækket – procentuelt færre nye tilfælde af demens i den danske befolkning

 

Det er ikke rart at forestille sig selv med nedadgående mentale evner.
Et indre billede hvor man måske end ikke kan genkende sine børn – endnu værre. Viden er desuden også magt – derfor er et tab i mentale evner alvorligt. Stress ødelægger korttids- og arbejdshukommelsen – det i sig selv er alvorligt nok, men det er muligt at genvinde de hjerneandele (hippocampus), som tager skade under længerevarende stress.
Demens derimod er kun en nedadgående spiral, hvor evnen til at orientere sig rumligt, lære nyt og ræsonnere gradvist – dog i forskellige tempi – forsvinder.

Men nu viser ny registerforskning, at kurven er knækket.

“Declining incidence of dementia: A national registry-based study over 20 years”, Alzheimer’s & Dementia (2019). DOI: 10.1016/j.jalz.2019.07.006

Den procentvise forekomst af nye demenstilfælde er faldende. Vi bliver flere ældre, så det samlede antal af nye tilfælde stiger dog stadig, men procentvist er der færre, som bliver ramt af demens. Det beskriver videnskab.dk d. 30. oktober 2019 https://videnskab.dk/krop-sundhed/stort-befolkningsstudie-faerre-nye-tilfaelde-af-demens-blandt-danske-aeldre-end

Den store nyhed i studiet er, at andelen af nye tilfælde af demens i ældrebefolkningen – altså incidensraten – årligt er faldet med i gennemsnit 2 procent fra 2004 og frem.

Det er interessant – og en rigtig god nyhed. Hvad er dog grunden til dette fald ?

Faldet skyldes formodentligt, at vi i Danmark er blevet langt bedre til at behandle risikofaktorerne for demens, ældre lever sundere end tidligere og/eller at man er blevet bedre til at diagnosticere præcist.

Men hvad er risikofaktorerne for demens?

Mange af de risikofaktorer, som er associeret til demens, er de samme som man kender fra hjertekarsygdom: forhøjet blodtryk, fedme, rygning, fysisk inaktivitet og diabetes.

De seneste årtier har der været fokus på reduktion af risikofaktorer forbundet med hjertekarsygdom, og behandling af disse risikofaktorer er forbedret i vestlige lande. Ifølge Hjerteforeningen er antallet af dødsfald som følge af hjertekarsygdomme i Danmark halveret fra 1995 til 2016. Det kan altså tyde på, at den øgede fokus på behandling af risikofaktorer, der er forbundet med hjertekarsygdomme, kan have haft en afledt effekt på demensramte.

Er demens en livsstilssygdom ?

Demens skyldes både livsstil og genetik – man antager, at ca. 25-30 % skyldes livsstil. Stigende alder alene øger risikoen for udvikling af demens. I de seneste par år er man begyndt at se, at demens i højere grad kan kobles til sundhed og livsstil end før antaget:

Et britisk befolkningsstudie fra 2019 viser således, at ældre, der har en usund livsstil og en høj genetisk risiko for at blive ramt af demens, oftere bliver ramt af demens end folk, der også genetisk set befinder sig i samme højrisikogruppe men har en sundere livsstil. 

Et andet svensk studie fra 2019 viser, at folk der strikker, tegner og går til koncerter – altså er mere mentalt og fysisk aktive – er mindre tilbøjelige til at udvikle demens.

Kontrol af risikofaktorer og forebyggelse er derfor ikke uvæsentligt.

Kontakt mig

Forebyggelse nytter

Fundene fra registerstudiet samt sammenfaldet mellem demens- og hjertekarsygdom-risikofaktorer illustrerer, hvor vigtigt det er også i fremtiden at sætte fokus på forebyggelse, der potentielt kan betyde, at man imødegår hjertekarsygdom såvel som demens og hermed fremmer den sunde aldring.

Det er oveni købet ganske nemt med jævne mellemrum at få kontrolleret disse risikoparametre, som mest af alt består i at måle blodtryk, kolesterol og triglycerid samt langtidsblodsukker. Et forhøjet blodtryk eller kolesterolniveau kan behandles, som det netop har været tilfældet i øget grad i Danmark siden 1995, hvorfor antallet af dødsfald som følge af hjertekarsygdomme er blevet halveret.

Omlæggelse af livsstil er dog straks sværere, selv hvis man har fået konstateret forhøjet blodtryk og kolesterolniveau eller er på vej til at udvikle glukoseintolerance og dermed i farezonen for at udvikle type-2-diabestes. Men at det er sværere, betyder ikke, at det ikke er værd at lægge arm med.

Hvem ved ? – måske er konstateringen af forhøjet blodtryk eller udvikling af glukoseintolerance netop din start på en ny hverdag med langt større overskud og robusthed end før, når du skridt for skridt omlægger din livsstil til at understøtte din biologi optimalt. Udvikling af sunde livsstilsvaner tager tid, men motivationen for dem bør være det overskud, som man hurtigt oplever, når man sørger for at få nok søvn, lave sin daglige motion og fravælger alt for meget sukker og forarbejdet mad i sin hverdag.

Motivationen til livsstilsændringer skal naturligvis være på plads, før man vil slide for dem – om det er en konstatering af
forhøjet blodtryk og frygten for hjertekarsygdom, som skal drive den eller blot ønsket om så længe som muligt at kunne genkende sine børn og børnebørn.

Hvert eneste tilfælde af demens man potentielt kan forebygge, vil være en sejr.

Kontakt STABIL.solutions

Hvis du gerne vil vide mere om risikofaktorer bag hjertekarsygdom og demens, samt hvorledes disse forebygges, er du meget velkommen til at ringe til STABIL.solutions på tlf. 21785500 til en uforpligtende snak.

 

Lyder det som noget for dig kan du kontakte mig her!

Kontakt info

Mette Thorn

Tlf: 21 78 55 00

mth@stabil.solutions

 

Find os 

Adresse:

Lejrvej 19, 1. sal

3500 Værløse

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om mine nyeste blog indlæg

You have Successfully Subscribed!