Kolesterol og triglycerid

Hvorfor giver det mening at måle kolesterol og triglycerid (TG) i en helbredsundersøgelse ?

Baggrund

Metabolisk syndrom er en samling risikoparametre, som øger risikoen for hjertekarsygdomme. Ved metabolisk syndrom opstår forstyrrelser i forbrændingen af fedt og sukker, som øger risikoen for at udvikle sygdom i blodkar og hjerte.

Risikoparametre:

Definition af godt og dårligt kolesterol

I forbindelse med kolesterol taler man ofte om det gode og det dårlige kolesterol. LDL-kolesterol betegnes som det dårlige kolesterol og HDL-kolesterol som det gode. Fedt er uopløseligt i blod, hvorfor fedt (herunder også kolesterol) transporteres rundt i blodbanen i pakkede partikler benævnt LDL, HDL og VLDL partikler. Partiklerne er pakket med forskellig tæthed og størrelse. HDL partikler er de mindste og tættest pakkede partikler (high density lipoprotein partikler), hvorfor disse uhindret kan passere gennem karvæggen i blodet, hvilket ikke er tilfældet for LDL (low density lipoprotein) partikler, som i stedet ødelægger karvæggen, hvis de bliver fanget i den – dette er forklaringen på “godt” og “dårligt” kolesterol.

LDL partikler indeholder størstedelen af blodets kolesterol. LDL partikler leverer kolesterol til kroppens celler, når der skal dannes nye celler. Hvis koncentrationen af LDL partikler er for høj over en længere periode, bliver disse med tiden aflejret i blodårernes vægge, hvilket udløser en lokal inflammation i karvæggen. Inflammationen er kendetegnet ved at stedet, hvor aflejringen af LDL partikler er opstået, invaderes af immunceller, som på sigt udvikler sig til såkaldte skumceller. Når skumcellerne hober sig op, fortykkes karvæggen og optimal blodgennemstrømning forhindres – der er nu tale om en åreforkalkning.

HDL partikler dannes i tarmen og leveren. De små, tætpakkede partikler sørger for at tilbagetransportere kolesterol  fra muskel- og fedtvæv samt skumceller ophobet i karvæggen til leveren. HDL partikler er således i stand til at rydde op i blodbanen, hvilket også er begrundelsen for, at høje koncentrationer af HDL partikler normalt er associeret med mindre risiko for åreforkalkning.

Måling af kolesterol 

Ved et generelt sundhedschek giver det mening at måle total-, LDL- samt HDL-kolesterol, da værdier, som ligger udenfor normalområdet, er risikofaktorer for hjertekarsygdom såvel som demens. Også forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol samt non-HDL kolesterol bruges som indikative risikoparametre.

Grænseværdier for total kolesterolniveau ved faste:

Tilstræbes: 

Let forhøjet

Moderat forhøjet

Udtalt forhøjet

.

< 5,0 mmol/l

5,0 – 6,0 mmol/l

6,1 – 7,0 mmol/l

> 7,1 mmol/l

Grænseværdier for HDL- og LDL-kolesterol ved faste:

HDL-Kolesterol

LDL-Kolesterol

Non-HDL Kolesterol

.

> 1 mmol/L

< 3 mmol/L

< 3,37 mmol/L

Følgende ratioer tilstræbes ved faste:

HDL-Kolesterol : LDL-Kolesterol

Total-Kolesterol : HDL-Kolesterol (mænd)

Total-Kolesterol : HDL-Kolesterol (kvinder)

.

 > 0,4

< 5  (optimalt 3,5)

 < 4,4  (optimalt 3,3)

Måling af triglyceridniveau (TG)

Det giver endvidere mening at måle triglycerid i blodet ved et generelt sundhedschek, da forhøjede værdier er en væsentlig risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdomme.

Grænseværdier for triglyceridniveau ved faste:

Tilstræbes: 

Nomal

Let forhøjet

Høj

Meget høj

< 2,0 mmol/l

< 1,7 mmol/l

1,7-2,2 mmol/l

2,3-5,6 mmol/l

> 5,6 mmol/l

Triglycerid måles både efter faste eller uafhængigt af måltider.
Det anbefales, at man starter med at måle triglycerid uden at have fastet forinden. Hvis dette niveau er > 4 mmol/L, vil man vælge at gentage undersøgelsen med en fastende prøve.
Et triglycerid-niveau udenfor faste på 2-5 mmol/L forekommer hyppigt, men er markør for øget risiko for hjertekarsygdom især hos personer med øget risiko af andre årsager. Forhøjede værdier hænger som regel sammen med lavt HDL-kolesterol, og vice versa.

Grænseværdier for triglyceridniveau uafhængigt af måltider:

Let hypertriglyceridæmi

Moderat hypertriglyceridæmi

Svær hypertriglyceridæmi

Grænseværdier for triglyceridniveau uafhængigt af måltider:

2-5 mmol/l

5-10 mmol/l

10-300 mmol/l 

Kontakt mig

Måling af kolesterol og triglycerid hos STABIL.solutions

 Måling af total-, HDL- og LDL-kolesterol samt triglycerid i blodet sker ved hjælp af Cobas b 101 instrumentet fra Roche Diagnostics. Cobas b 101 er et point-of-care instrument, som er udviklet med henblik på anvendelse i privat praksis, hvor hurtige og nøjagtige svar er essentielle. Instrumentet er IVD-godkendt af FDA til formålet. Instrumentets akkurathed og præcision testes månedligt.

Målingerne sker på blod tappet fra et lille stik i fingeren, hvorpå der opsuges en mindre mængde blod i en testkasette. 

 

Sammenhæng mellem insulinresistens og hjertekarsygdom

Sammenhængen mellem først nedsat glucosetolerance senere insulinresistens og hjertekarsygdom er sandsynligvis ophobning af skader i karvævet som følge af forhøjede blodsukkerniveauer gennem længere tid. Hermed lægges kimen til udvikling af en mindre, men kronisk og skadelig inflammation i blodbanen. Lavgradsinflammationen virker selvforstærkende på nye vævskader, hvilket igen forstærker inflammationen. Typisk vil CRP niveauet stige. Det forhøjede blodsukker fastholdes endvidere af inflammation. Karvæggen, som udgøres af endothelceller, vil ved ophobning af celleskader desuden blive dårligere til at regulere blodtrykket.

Udvikling af insulinresistens og forstyrret sukkerstofskifte påvirker også leveren, som øger produktionen af dårligt kolesterol (VLDL- og LDL-kolesterol) med fare for at danne fedtaflejringer i karvæggen. Desuden nedsættes leverens produktion af godt kolesterol (HDL-kolesterol), som fungerer som transportør af skadelige fedtstoffer væk fra karvæggen. Nyrerne tilbageholder endvidere natrium som følge af insulinresistens, hvilket øger mængden af væske i blodbanen og derved blodtrykket.

Kronisk stress anses som en risikofaktor for hjertekarsygdom, da kronisk stress forhøjer blodsukkeret, fremmer bugfedme samt skaber forstyrrelser i fedtstofskiftet. Desuden påvirker kortisol også nyrerne til at tilbageholde natrium, hvorved blodtrykket øges.

Hvor hyppigt forekommer metabolisk syndrom?

I den vestlige verden lider 10-15 procent voksne blandt dem, der ikke allerede har diabetes, af metabolisk syndrom. Hver sjette til syvende dansker lider af metabolisk syndrom. De fleste ved det ikke. Er man i tvivl, er det vigtigt at gå til lægen og få det undersøgt. Antallet er stærkt stigende også blandt de unge under 40.

Hvordan føles metabolisk syndrom?

Man kan ikke mærke metabolisk syndrom. Først når skaden er sket, vil symptomerne dukke op.

  • Højt blodsukker ved diabetes viser sig ved øget tørst og store vandladninger.
  • Der ses tit betændelser i hud, blære og skede.
  • Åreforkalkning i hjerte, ben eller hjerne giver nedsat blodomløb og i værste fald blodprop, som kan være dødelig.
  • For højt blodtryk kan vise sig ved hovedpine og træthed, men er ofte helt symptomløs. Nogle gange er blodprop i hjernen eller hjerneblødning første symptom.

 

Kilder

Sundhed.dk: Metabolisk syndrom

Netdoktor.dk: Det metaboliske syndrom

Sundhedsguiden.dk: Det gode og det dårlige kolesterol

Kontakt mig

Kontakt info

Mette Thorn

Tlf: 21 78 55 00

mth@stabil.solutions

 

Find os 

Adresse:

Lejrvej 19, 1. sal

3500 Værløse

 

Risikoparametre:

[/et_pb_text][/et_pb_column]
[/et_pb_row]

Definition af godt og dårligt kolesterol

I forbindelse med kolesterol taler man ofte om det gode og det dårlige kolesterol. LDL-kolesterol betegnes som det dårlige kolesterol og HDL-kolesterol som det gode. Fedt er uopløseligt i blod, hvorfor fedt (herunder også kolesterol) transporteres rundt i blodbanen i pakkede partikler benævnt LDL, HDL og VLDL partikler. Partiklerne er pakket med forskellig tæthed og størrelse. HDL partikler er de mindste og tættest pakkede partikler (high density lipoprotein partikler), hvorfor disse uhindret kan passere gennem karvæggen i blodet, hvilket ikke er tilfældet for LDL (low density lipoprotein) partikler, som i stedet ødelægger karvæggen, hvis de bliver fanget i den – dette er forklaringen på “godt” og “dårligt” kolesterol.

LDL partikler indeholder størstedelen af blodets kolesterol. LDL partikler leverer kolesterol til kroppens celler, når der skal dannes nye celler. Hvis koncentrationen af LDL partikler er for høj over en længere periode, bliver disse med tiden aflejret i blodårernes vægge, hvilket udløser en lokal inflammation i karvæggen. Inflammationen er kendetegnet ved at stedet, hvor aflejringen af LDL partikler er opstået, invaderes af immunceller, som på sigt udvikler sig til såkaldte skumceller. Når skumcellerne hober sig op, fortykkes karvæggen og optimal blodgennemstrømning forhindres – der er nu tale om en åreforkalkning.

HDL partikler dannes i tarmen og leveren. De små, tætpakkede partikler sørger for at tilbagetransportere kolesterol  fra muskel- og fedtvæv samt skumceller ophobet i karvæggen til leveren. HDL partikler er således i stand til at rydde op i blodbanen, hvilket også er begrundelsen for, at høje koncentrationer af HDL partikler normalt er associeret med mindre risiko for åreforkalkning.

Måling af kolesterol 

Ved et generelt sundhedschek giver det mening at måle total-, LDL- samt HDL-kolesterol, da værdier, som ligger udenfor normalområdet, er risikofaktorer for hjertekarsygdom såvel som demens. Også forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol samt non-HDL kolesterol bruges som indikative risikoparametre.

Grænseværdier for total kolesterolniveau ved faste:

Tilstræbes: 

Let forhøjet

Moderat forhøjet

Udtalt forhøjet

.

< 5,0 mmol/l

5,0 – 6,0 mmol/l

6,1 – 7,0 mmol/l

> 7,1 mmol/l

Grænseværdier for HDL- og LDL-kolesterol ved faste:

HDL-Kolesterol

LDL-Kolesterol

Non-HDL Kolesterol

.

> 1 mmol/L

< 3 mmol/L

< 3,37 mmol/L

Følgende ratioer tilstræbes ved faste:

HDL-Kolesterol : LDL-Kolesterol

Total-Kolesterol : HDL-Kolesterol (mænd)

Total-Kolesterol : HDL-Kolesterol (kvinder)

.

 > 0,4

< 5  (optimalt 3,5)

 < 4,4  (optimalt 3,3)

Måling af triglyceridniveau (TG)

Det giver endvidere mening at måle triglycerid i blodet ved et generelt sundhedschek, da forhøjede værdier er en væsentlig risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdomme.

Grænseværdier for triglyceridniveau ved faste:

Tilstræbes: 

Nomal

Let forhøjet

Høj

Meget høj

< 2,0 mmol/l

< 1,7 mmol/l

1,7-2,2 mmol/l

2,3-5,6 mmol/l

> 5,6 mmol/l

Triglycerid måles både efter faste eller uafhængigt af måltider.
Det anbefales, at man starter med at måle triglycerid uden at have fastet forinden. Hvis dette niveau er > 4 mmol/L, vil man vælge at gentage undersøgelsen med en fastende prøve.
Et triglycerid-niveau udenfor faste på 2-5 mmol/L forekommer hyppigt, men er markør for øget risiko for hjertekarsygdom især hos personer med øget risiko af andre årsager. Forhøjede værdier hænger som regel sammen med lavt HDL-kolesterol, og vice versa.

Grænseværdier for triglyceridniveau uafhængigt af måltider:

Let hypertriglyceridæmi

Moderat hypertriglyceridæmi

Svær hypertriglyceridæmi

Grænseværdier for triglyceridniveau uafhængigt af måltider:

2-5 mmol/l

5-10 mmol/l

10-300 mmol/l 

[/et_pb_section]

Kontakt mig

Måling af kolesterol og triglycerid hos STABIL.solutions

 Måling af total-, HDL- og LDL-kolesterol samt triglycerid i blodet sker ved hjælp af Cobas b 101 instrumentet fra Roche Diagnostics. Cobas b 101 er et point-of-care instrument, som er udviklet med henblik på anvendelse i privat praksis, hvor hurtige og nøjagtige svar er essentielle. Instrumentet er IVD-godkendt af FDA til formålet. Instrumentets akkurathed og præcision testes månedligt.

Målingerne sker på blod tappet fra et lille stik i fingeren, hvorpå der opsuges en mindre mængde blod i en testkasette. 

 

Sammenhæng mellem insulinresistens og hjertekarsygdom

Sammenhængen mellem først nedsat glucosetolerance senere insulinresistens og hjertekarsygdom er sandsynligvis ophobning af skader i karvævet som følge af forhøjede blodsukkerniveauer gennem længere tid. Hermed lægges kimen til udvikling af en mindre, men kronisk og skadelig inflammation i blodbanen. Lavgradsinflammationen virker selvforstærkende på nye vævskader, hvilket igen forstærker inflammationen. Typisk vil CRP niveauet stige. Det forhøjede blodsukker fastholdes endvidere af inflammation. Karvæggen, som udgøres af endothelceller, vil ved ophobning af celleskader desuden blive dårligere til at regulere blodtrykket.

Udvikling af insulinresistens og forstyrret sukkerstofskifte påvirker også leveren, som øger produktionen af dårligt kolesterol (VLDL- og LDL-kolesterol) med fare for at danne fedtaflejringer i karvæggen. Desuden nedsættes leverens produktion af godt kolesterol (HDL-kolesterol), som fungerer som transportør af skadelige fedtstoffer væk fra karvæggen. Nyrerne tilbageholder endvidere natrium som følge af insulinresistens, hvilket øger mængden af væske i blodbanen og derved blodtrykket.

Kronisk stress anses som en risikofaktor for hjertekarsygdom, da kronisk stress forhøjer blodsukkeret, fremmer bugfedme samt skaber forstyrrelser i fedtstofskiftet. Desuden påvirker kortisol også nyrerne til at tilbageholde natrium, hvorved blodtrykket øges.

Hvor hyppigt forekommer metabolisk syndrom?

I den vestlige verden lider 10-15 procent voksne blandt dem, der ikke allerede har diabetes, af metabolisk syndrom. Hver sjette til syvende dansker lider af metabolisk syndrom. De fleste ved det ikke. Er man i tvivl, er det vigtigt at gå til lægen og få det undersøgt. Antallet er stærkt stigende også blandt de unge under 40.

Hvordan føles metabolisk syndrom?

Man kan ikke mærke metabolisk syndrom. Først når skaden er sket, vil symptomerne dukke op.

  • Højt blodsukker ved diabetes viser sig ved øget tørst og store vandladninger.
  • Der ses tit betændelser i hud, blære og skede.
  • Åreforkalkning i hjerte, ben eller hjerne giver nedsat blodomløb og i værste fald blodprop, som kan være dødelig.
  • For højt blodtryk kan vise sig ved hovedpine og træthed, men er ofte helt symptomløs. Nogle gange er blodprop i hjernen eller hjerneblødning første symptom.

 

Kilder

Sundhed.dk: Metabolisk syndrom

Netdoktor.dk: Det metaboliske syndrom

Sundhedsguiden.dk: Det gode og det dårlige kolesterol

Kontakt mig

Kontakt info

Mette Thorn

Tlf: 21 78 55 00

mth@stabil.solutions

 

Find os 

Adresse:

Lejrvej 19, 1. sal

3500 Værløse

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om mine nyeste blog indlæg

You have Successfully Subscribed!