Stressniveau

Hvorfor tages dit stressniveau i betragtning ved en helbredsundersøgelse ?

Stresstest hos STABIL.solutions

Hvis du ønsker, at helbredsundersøgelsen hos STABIL.solutions omfatter, at dit stressniveau tages i betragtning, vil du blive bedt om at gennemføre en valideret stresstest med en række spørgsmål, som findes via et link på nettet (www.forebygstress.dk).

Det giver rigtig god mening at tage temperaturen på sit daglige stressniveau, da samtlige risikofaktorer, som vurderes i en helbredsundersøgelse, påvirkes af langvarig stress.

Fakta om stress

”Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året. Stress betyder en million fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser, en halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark og 3.000 førtidspensioner. Mellem 250.000-300.000 danskere lider alvorligt af stress, og hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.”

For at forstå hvordan kroppen reagerer under stress, er det nødvendigt at huske, hvilken funktion stress har; nemlig at gøre os i stand til at møde trusler og farer i vores omgivelser. Hjernen (urhjernen) mobiliserer kroppen til aktivitet:

Åndedrættets hyppighed øges
Blodtrykket stiger
Blodgennemstrømningen øges i hjerne og muskler og sænkes i fordøjelsessystemet
Pupillerne udvides
Munden bliver tør
Stresshormoner udløses
Muskler, især i nakke og skuldre, spændes
Leveren udsender glukose som energi til musklerne
Blodets koagulationsevne øges, så eventuelle blødninger fra dybere sår bliver mindre risikable

Så skadelig er langvarig stress

De kropslige stressreaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og konkret situation. Men er man udsat for stress gennem længere tid, aktiveres disse reaktioner for hyppigt og for lang tid ad gangen. Det betyder, at reaktionerne ikke mere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men at reaktionerne i sig selv bliver truende og farlige.

Adrenalin

Den del af nervesystemet, der aktiveres af stress, kaldes det sympatiske nervesystem. Det sætter bl.a. hjerterytmen i vejret, øger vores blodtryk, øger blodets koagulationsevne og sætter os i stand til bedre at udfolde os fysisk og psykisk. Disse reaktioner starter i løbet af få sekunder og kaldes ’kamp-flugt-reaktionen’ og håndteres af et center i hjernen, som kaldes amygdala. Kamphormonet adrenalin spiller en stor rolle her.

Kortisol

Stofskiftet reagerer lidt langsommere end nervesystemet på stress-stimuli, men igangsættes ligeledes af amygdala. I løbet af få minutter har kroppen øget sin produktion af stofskifte- og stresshormonet kortisol. Når man udsættes for stress-stimuli aktiveres HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen), hvorved binyrerne som resultat udskiller kortisol. Kortisol aktiverer kroppens beredskab ved bl.a. at stimulere nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så vi får mere energi til vores muskler og hjerne. Endvidere stimulerer kortisol immunsystemet til at omdirigere immuncellerne fra blodbanen til vævene, hvor de skal assistere med at bekæmpe potentielle infektioner. Samtidig hæmmer kortisol visse signalstoffer for at udskyde alle sygdomssymptomer. Årsagen til dette er, at kroppen skal være klar til at præstere optimalt.

Det er en smart mekanisme at kunne udsætte sygdomssymptomer til et mere belejligt tidspunkt. Men samlet resulterer disse ting dog ofte i, at vi, efter “faren” (en periode med meget tryk på) er overstået, efterfølgende bliver mere syge og i længere tid. Kortisol hæmmer nemlig det specifikke immunsystem, hvorved vi gøres mere modtagelige overfor infektioner. Kortisol fremmer ved langvarig stress åreforkalkning og øger blodets evne til at størkne med fare for blodpropper i hjerne og hjerte. Det debatteres, om kræft i nogle tilfælde kan være en stress-relateret sygdom. Desuden påvirker langvarige høje niveauer af kortisol vores hjerne således, at vi husker dårligere, har sværere ved at koncentrere os, samt bliver følelsesmæssigt sårbare.

Kortisol øger kroppens energimobilisering. Derfor vil den øgede koncentration af fedtsyrer og sukker i blodet sammen med øget blodtryk og puls under langvarig stress kunne føre til diabetes, åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Faktisk viser undersøgelser, at stress kan skade hjertet næsten lige så meget som tobak. Stress forværrer ligeledes kroniske inflammatoriske lidelser og kan udmønte sig som depression og angst.

Kontakt mig

Langvarig stress resulterer bl.a. i:

Høj puls
Højt blodtryk
Øgede niveauer af fedsstoffer i blodet (triglycerid og kolesterol stiger)
Øget blodsukker, som nedsætter insulinfølsomheden
Øget aktivering af blodets evne til at koagulere resulterer i risiko for blodpropper
Øget lavgradsinflammation (CRP-niveauet øges)
Nedsat specifik immunfunktion forlænger sygdomsperiode ved infektioner
Øget appetit som på sigt kan føre til overspisning
Negativ indflydelse på døgnrytme og søvn
Nedsat fertilitet, da niveauet af kønshormoner sænkes
Nedsat humør, da serotoninniveauet falder
Øget smertesensibilitet (spænding i muskler øger smerter i bevægeapparat)

Stress og livsstil

Er man under kronisk stress, udvikler man nemmere en mere usund levevis i form af mere rygning, usunde kostvaner, dårlige søvnvaner, større alkoholindtag og mindre fysisk aktivitet, hvilket i sig selv øger risikoen for de stress-relaterede livsstilssygdomme.

Beskyt din hjerne under langvarig stress

Stress påvirker ikke kun kroppen men i høj grad også hjernen. Faktisk kan stress forårsage direkte skader på hjernen, når den står på over længere tid. Det kan observeres på skanninger af hjernen. Det er særligt hjernens hippocampus og amygdala, der bliver påvirket under stress. Hippocampus regulerer kroppens niveau af stresshormoner, mens amygdala er hjernens alarmcentral. Hippocampus spiller en stor rolle i vores orienteringsevne og arbejdshukommelse. Hippocampus gør det muligt at holde sanseindtrykkene fra amygdala op imod tidligere erfaringer, foretage en grundigere vurdering af situationen og eventuelt dæmpe stressoplevelsen. Amygdala håndterer frygt, forsvarsreaktioner og reagerer på oplevet fare ved bl.a. at øge autonome reaktioner, fx vejrtrækning, blodtryk, påvirker mave-tarmkanal og udskillelsen af stresshormoner (bl.a. kortisol) fra binyrerne.

Hippocampus beroliger dermed normalt amygdala og en krop i stress. Den udgør en praktisk del af hjernens håndtering af stress. Når vi er pressede, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for stort, bliver de stresshormoner, som hippocampus normalt regulerer, i sig selv ødelæggende på hippocampus. På scanninger kan man se, at hippocampus under langvarig stress skrumper. Det igangsætter en uheldig negativ feedback-mekanisme, hvor hippocampus mister evnen til at nedregulere stressoplevelsen. Kronisk stress rammer derfor også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske. Arbejdshukommelsen svækkes. Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. I takt med dette øges udviklingen af frygt og angst. Sammenligner man en virkelig stresset hjerne med en ikke-stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset.

Hvis du er påvirket af stress over en længere periode, stopper hjernecellerne med at forgrene sig. Det kaldes hjerneatrofi og sker også ved fx alzheimers. Men inden du frygter, at din kollega, ven eller egen stress-ramte hjerne begynder at skrumpe – så bare rolig – din hukommelse vender tilbage, og hjernecellerne begynder at forgrene sig igen, når du fjerner kilden til stress. Dog udtaler Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at mange vil have en reduceret arbejdsevne op til 18 måneder efter en stresssygemelding.

Kontakt mig

SÅDAN ØGER DU DIN MODSTANDSKRAFT OVERFOR STRESS

• Lær dine stresssymptomer at kende. Når du er bevidst om, hvordan du reagerer på en stressbelastning, kan du være opmærksom på dine symptomer og reagere på disse.

• Fysisk aktivitet er særdeles effektivt. Hvis man er i fysisk god form, vil puls og blodtryk stige mindre ved en stressbelastning, og produktionen af stresshormoner vil ikke være så stor. Motion beskytter hippocampus.

• Socialt netværk. Et godt og velfungerende socialt netværk kan være en stor hjælp og støtte i forbindelse med stressbelastning.

• Søvn, hvile, pauser og afkobling er alle fundamentale elementer for at forebygge stress. Når vi sover, restitueres vores krop fysisk såvel som mentalt. Stress har en nedbrydende effekt på kroppen, og det gør søvnen endnu mere vigtig for at genopbygge kroppen igen.

• Spis en sund og varieret kost. Kosten spiller en helt essentiel rolle for vores sundhed og er væsentlig i forhold til at styrke modstandskraften overfor stress.

• Natur, lys og frisk luft. Forskning har vist, at natur og grønne områder forebygger stress. Lys modvirker depression, og frisk luft modvirker også stress.

• Bed om hjælp og sig fra.