Tarmflora

Hvorfor giver en tarmfloratest mening i en helbredsundersøgelse ?

Sammensætningen af tarmmikrobiotaen er meget individuel, og det er derfor heller ikke muligt at definere et specifikt fingerprint for ”den sunde tarmflora”. Dog kan man generaliseret sige, at en sund mikrobiota har flere af følgende karakteristika:

• Høj diversitet/artsrigdom
• En høj andel af bakterier, som er i stand til at producere smørsyre
• En høj andel af bakterier, som er i stand til at producere propionsyre
• En høj andel af bakterier, som er i stand til at nedbryde inulin og oligofruktose
• Bakterier, som er i stand til at nedbryde laktose
• Bakterier, som er i stand til at producere folsyre (B-vitamin)
• Forekomst af den gavnlige bakterie, Akkermansia muciniphila, som er forbundet bl.a. med vægttab
• En høj forekomst af den gavnlige bakterie, Faecalibacterium prausnitzii, som dæmper inflammation og er vigtig for sukkerstabilisering og mæthedsfornemmelse 
• Forekomst af de gavnlige Lactobacillus specier
• Forekomst af de gavnlige Bifidobacterium specier

Med en analyse, som tester ovenstående parametre samt forekomsten af ikke-gavnlige bakterier, kan det afgøres, om du har en velfungerende bakterieflora i tarmen eller om du mangler vigtige bakterier. Det er muligt at supplere din tarmflora med probiotiske bakterier i form af kostfibre og kosttilskud.

Tarmfloratest hos STABIL.solutions

STABIL.solutions har etableret et samarbejde med Gutfeeling Labs, som ligger i Medicon Village, Lund, Sverige.

Gutfeeling Labs (www.gutfeelinglabs.se) er specialiseret i at lave analyser af tarmflora-prøver, hvor karakteriseringen af de tilstedeværende bakterielle organismer sker ved DNA-sekventering samt klassifikation baseret på det ribosomale 16S rRNA-gen. Ovenstående nævnte parametre kendetegnet ved en sund mikrobiota analyseres således af Gutfeeling Labs. Til analysen behøves kun en lille afføringsprøve på størrelse med et peberkorn. Prøven udtages med en vatpind, som efterfølgende stikkes ned i et lille analysekammer, hvor prøven opslemmes i en væske, hvorefter den er klar til afsendelse.

Som en del af analyseresultaterne giver Gutfeeling Labs også information om, hvorledes du kan spise dig til en bedre tarmflora. STABIL.solutions fortolker data og giver gode råd om tarmvenlig kost sat i kontakt af din individuelle problemstilling.

Nedenstående argumenterer for fordelene ved en divers tarmflora med bl.a. forekomster af bakterierne: 

Faecalibacterium prausnitzii, Akkermansia muciniphila, Lactobacillus samt Bifidobacterium specier

Forskere har fundet frem til, at der er en sammenhæng mellem at have for få forskellige tarmbakterier og visse kroniske sygdomme. Ved hjælp af DNA analyser har et internationalt forskerteam, hvor Oluf Borbye Pedersen har været en af pionererne, kortlagt bakterierne i tarmene hos hundredvis af mennesker. En fjerdedel viste sig at have op mod 40 pct. færre tarmbakterier end gennemsnittet, færre forskellige bakterietyper og til gengæld en overvægt af bakterier, der skaber en svag betændelsestilstand i tarmen, som også kan måles i blodprøver. Forskerne kobler en fattig og smal tarm-mikrobiota til livsstilssygdomme som diabetes, astma, visse former for cancer, blodpropper, kronisk tarmbetændelse og fedme. Især i forhold til fedme er forskningen langt og har afdækket, at nogle former for fedme har en direkte sammenhæng med ubalance i mikrobiotaen.

Faecalibacterium prausnitzii

Hos patienter med depressioner, tarmsygdommen Crohns, hos overvægtige eller patienter med astma er der generelt fundet relativt lave forekomster af Faecalibacterium prausnitzii i tarmfloraen. Faecalibacterium prausnitzii er een blandt forholdsvis få bakterier, som er i stand til at producere smørsyre. Smørsyre har vist sig at være særdeles gavnlig for vores glucose tolerance, opretholdelse af en intakt tarmbarriere samt opretholdelse af et velfungerende immunsystem. I en rask tarmflora udgør Faecalibacterium prausnitzii ca. 5-15 % af den totale mængde bakterier, hvorfor denne bakterie er almindeligt forekommende i mikrobiotaen hos ethvert rask individ. Hos patienter med tarmsygdommen colitis ulcerosa er der ligeledes fundet lave forekomster af Faecalibacterium prausnitzii såvel som Bifidobacterium species. Den gavnlige betydning af Bifidobacterium species i tarmmikrobiotaen understøttes bl.a. af et colitis studie i mus, hvor behandling med Bifidobacterium bifidum resulterede i reduceret tarmpermeabilitet, færre inflammatoriske forandringer samt mindre vægttab og forbedret fæces konsistens.

Smørsyre

Smørsyre er en kortkædet fedtsyre, som har en række gavnlige effekter heriblandt anti-inflammatoriske og immunregulerende. Smørsyre har derfor en vigtig opgave i at forebygge, at kroppen udvikler en kronisk betændelsestilstand – lavgradsinflammation – som er mistænkt for at spille en stor rolle i udviklingen af blandt andet forhøjet blodtryk og insulinresistens. Tarmvæggen, som udgøres af colonocytter, behøver desuden smørsyre som næringskilde for at kunne fungere ellers dør cellerne, som er ganske uundværlige i forhold til at sikre en intakt tarmbarriere. Smørsyre forebygger tyktarmskræft, da smørsyre virker toksisk på kræftceller. Smørsyre forebygger også ulcerativ colitis, som er en tarmbetændelse. I øvrigt øger smørsyre såvel som propionsyre udskillelsen af mæthedshormonet GLP-1, der udover at give mæthed også holder blodsukkeret i ro.

Inulin og oligofruktose er kostfibre forekommende i fx jordskokker, hvidløg, løg, porre og asparges. Hverken inulin eller oligofruktose nedbrydes af den menneskelige organismes fordøjelsesenzymer men kan nedbrydes af mikrobiotaen i colon. Ved nedbrydningen af disse fibre dannes bl.a. smørsyre og andre kortkædede fedtsyrer. Inulin og oligofruktose betegnes derfor som præbiotiske stoffer og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten. Bakterier, som er i stand til at nedbryde inulin og oligefruktose, bidrager derfor til produktionen af kortkædede fedtsyrer.

Akkermansia muciniphila

Akkermansia muciniphila har ligesom Faecalibacterium prausnitzii vist sig at have anti-inflammatoriske effekter. Kliniske studier viser, at omfanget af kolonisering af nævnte bakterie i tarmens mucinlag er omvendt proprotional med forekomsten af blindtarmsbetændelse og tarmsygdomme. I et studie har også sværhedsgraden af blindtarmsbetændelse vist sig at korrelere omvendt med forekomsten af Akkermansia muciniphila. Desuden har patienter med tarmsygdomme lavere forekomst af bakterien end normale raske i tyktarmen. Hos raske forekommer Akkermansia muciniphila med en frekvens på 3-5 % af tarmens mikrobiota – i overvægtige falder forekomsten imidlertid. En undersøgelse af overvægtige personer viser, at forekomsten af Akkermansia muciniphila korrelerer med insulinfølsomhed og sundere metabolisk status. Desuden var de kliniske gevinster ved vægttab størst for gruppen med den højeste forekomst af Akkermansia muciniphila ved studiets start. I et studie i mus har det vist sig, at bakterien ved oral indtagelse som probiotikum modvirker udvikling af fedme samt type-2 diabetes. Et andet interessant studie i mus har vist, at indtagelse af fiskeolie øger forekomsten af både Akkermansia muciniphila samt Lactobacillus specier i musenes mikrobiota – desuden mindskes niveauet af inflammation, hvilket tyder på en interessant sammenhæng mellem indtagelse af omega-3 fedtsyrer og øget forekomst af Akkermansia muciniphila.

Baggrund

Personer med diabetes, gigt, fedme, Alzheimers samt autisme, skizofreni, depression og angst har en anderledes fordeling af tarmbakterier end raske personer. Analyser af afføring viser faktisk, at der for stort set alle kendte livsstilssygdomme kan observeres ændringer i tarmfloraen. Kemifabrikken i tarmen er nemlig afgørende for vores helbred, så det gælder om at fodre de gode bakterier. Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet: ”Vores hypotese er, at når du spiser sundt og fiberrigt, når du motionerer dagligt, har hyppig afføring og undlader at ryge og drikke store mængder alkohol på en gang, så producerer kemifabrikken i tarmen rigtig mange molekyler, som er med til at stabilisere dit helbred og holde sygdomme på afstand.”

”Mikrobiotaen påvirker vores biologi og formentlig også vores risiko for at udvikle nogle af de sygdomme, som vi genetisk set er disponeret for”, udtaler Oluf Borbye Pedersen. Det store spørgsmål er, om sygdom skyldes uorden i tarmens mikrobiota (dysbiosis), eller om det omvendt er sygdommen, som er årsag til afvigelserne i mikrobiotaen hos patienterne. Under alle omstændigheder kan en tarmfloraanalyse være underbyggende ved prognostisk eller diagnostisk analyse af diverse sygdomme, spørgsmålet er dog, om det er muligt at forebygge eller kurere sygdomme ved at ændre mikrobiotaen.

Transplantation af tarmbakterier fra syge mus til raske overfører sygdomme

Der er lavet overbevisende studier i mus og rotter og nogle få studier i mennesker, som tyder på at ovenstående udsagn kan have sin rigtighed. Forsøg med rotter har bl.a. vist, at hvis rotterne transplanteres med afføring fra mennesker med svær depression, da udvikler samme rotter tydelig depressiv adfærd. Ligeledes udvikler mus, som har fået transplanteret afføring fra patienter med Parkinsons, forstyrrelser i bevægelsesapparatet. Endvidere viste det sig i et tredje studie, at sterile mus uden etableret tarmflora ved transplantation af afføring fra et tvillingepar, hvoraf den ene var normalvægtig og den anden havde udviklet fedme, udviklede fedme, hvis den transplanterede afføring stammede fra den overvægtige tvilling, hvorimod musene, som modtog fæces fra den normalvægtige tvilling forblev normalvægtige. Musene i begge grupper havde samme tilgang til foder under studiet samt startede vægtmæssigt på samme udgangspunkt.

Transplantation fra rask donor til børn med autisme efter antibiotikakur

I marts 2019 blev der publiceret et studie, hvor det blev vist, at 18 børn med autisme og asperger efter en antibiotikakur efterfulgt af en fæcestransplantation fra en rask donor udviklede færre mave-tarm symptomer, større artsdiversitet i mikrobiotaen samt udviste færre autime-relaterede symptomer efter transplantationen. To år efter transplantationen kunne man observere, at mikrobiota artsdiversiteten var fastholdt i børnene i samme omfang som umiddelbart efter transplantationen samt, at de autisme-relaterede symptomer var yderligere aftaget.

Sådan får man de rigtige bakterier i tarmen

Naturlig fødsel, amning og antibiotika

Etablering af de rigtige bakterier i tarmen sker ved naturlig fødsel gennem fødselskanalen, hvor barnet kommer i nærkontakt med gode bakterier i moderens underliv. Amning styrker yderligere etableringen af en god tarmflora, da modermælk tilgodeser nogle af de bakterier, som forskerne mener, er gode for os (Laktobaciller samt Bifidobakterier). En tarmflora med stor artsrigdom – altså mange forskellige typer bakterier – har vist sig at være en sund og robust tarmflora. Derfor skal man ikke være forskrækket over at lade sine børn vokse op blandt dyr på landet, da dette er med til at styrke immunsystemet og introducere større artsrigdom i tarmmikrobiotaen. Det er vigtigt at undgå for meget antibiotika, da dette mindsker artsrigdommen og i større grad dræber de gode bakterier fremfor de dårlige.

Fiberrig kost

For at vedligeholde en artsrig, robust og sund tarmflora er det vigtigt at spise varieret, groft og fiberrigt (frugt og grønt) samt motionere. Tarmfloraen lever af det, som ikke kan nedbrydes og absorberes ved passage gennem mave og tyndtarm, derfor ender de unedbrydelige fibre i tyktarmen som næringsrig mad for mikrobiotaen, som kvitterer ved at producere en række stoffer, som er gode for dit helbred. Læs mere om tarmvenlig kost her.

Probiotika

Syrnede, gærede og fermenterede produkter (fx youghurt, miso, sauerkraut, kimchi og den fermenterede tedrik kombucha) samt eventuelt probiotika kosttilskud har sandsynligvis gavnlige effekter på tarmmiljøet, eftersom disse indeholder både gode, levende bakterier samt gavnlige stoffer produceret af bakterierne ved fermenteringen. Læs mere om probiotika-kosttilskud her.

Motion og husk at slukke tørsten i vand

Det er sundt med et godt flow i tarmene – det er vigtigt at gå på toilettet 1-3 gange dagligt. Hvis maden bliver for længe i tarmen, kan det betyde, at bakterierne producerer flere af de stoffer, som er skadelige for os. Disse opkoncentreres ved ophobningen i tarmen, hvorved der gives mere tid til at optage de forhøjede koncentrationer gennem tarmvæggen, inden næste toiletbesøg. Motion, masser af væske og fiberrig kost er med til at mindske madens gennemløbstid (transittid), så du føler regelmæssig trang til at komme på toiltettet.

Din tarmflora kan ændres indenfor 48 timer

De første leveår definerer vores miljø i tarmen for resten af livet, hvilket er afgørende for både immunforsvar, diversiteten af tarmfloraen samt sammensætningen af gode og dårlige bakterier, som ligger nogenlunde fast allerede ved 3-årsalderen. Man kan dog påvirke tarmmikrobiotaen gennem livsstil og kostvaner. Forsøg har vist, at hvis man fx omlægger sin kost til vegetarisk mad, da ses forandringer efter blot 48 timer.

Kilder:

Videnskab.dk ved Katja Maria Bangsgaard Bendtsen, dyrlæge, ph.d. og postdoc hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilø: ”Tarmbakterier er nøglen til et godt helbred” (13 april 2018)

Videnskab.dk ved Janne Marie Moll, Postdoc ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin, DTU: ”Tarmbakterierne hjælper dig: Sådan får du den bedste tarmflora” (13 sept 2017)

Netdoktor.dk ved Annette Aggerbeck, journalist: ”Tarmfloraen er nøglen til et godt helbred”(opdateret 21.07.2014)

Ing.dk ved Mie Stage: ”Danske forskere har kortlagt menuen hos gavnlig tarmbakterie” (april 2018)

Ing.dk ved Mie Stage: “Gavnlige tarmbakterier kan tage varig skade af antibioka” (okt. 2018)

Hjerteforeningen ved Sussi Boberg Bæch: “De danske kostråd give sunde tarmbakterier” (okt 2017)

Sundhedsmagasinet ved Birgitte Aabo: ”Bakterier du bør elske” (Juni 2019)

Samvirke.dk ved Christian Garde, som citerer (1) Oluf Borbye Pedersen, Professor og forskningsleder fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, (2) Andreas Munk Petersen, overlæge og klinisk forskningslektor på Gastromedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, (3) Tine Rask Licht, professor, leder af forskningsgruppen for tarmbakterier og sundhed på DTU Fødevareinstituttet – alle tre førende forskere indenfor mikrobiotaens betydning for sundhed:  ”Det gælder om at have gode venner i tarmen” (Juli 2019)

J. K. Knudsen et al., Den humane tarmmikrobiot. Ugeskrift for læger, 2017;179

Dae-Wook Kang et al., Long-term benefit of Microbiota Transfer Therapy on autism symptoms and gut microbiota. Scientific reports9:5821 (2019)

Gutfeeling Labs, Medicon Valley, Lund, Sverige: www.gutfeelinglabs.se