Har du laktoseintolerance?

Om laktoseintolerance

Da mælk er naturens eneste kilde til laktose, mener man, at menneskets fysiologi oprindeligt er indstillet sådan, at produktionen af det enzym, der kan nedbryde laktose (enzymet hedder laktase), svinder, når barnet ikke længere er afhængigt af moderens mælk. 

Finske forskere mener, at der for ca. 10.000 år siden skete en gunstig genmutation et sted i Skandinavien. De mennesker, der bar det ændrede gen, udtrykte laktase også ind i voksenalderen og havde en fordel i de tidlige landbrugssamfund, hvor føden var knap, og mælk kunne være den faktor, der afgjorde at man overlevede.

Man ved ikke præcis hvor mange i en befolkning, der har bevaret laktaseproduktion, men forekomsten af laktosetolerance rundt omkring i verden giver et meget tydeligt billede af, hvordan mutationen har bredt sig. Jo længere man kommer væk fra Skandinavien, desto mindre andel af befolkningerne producerer laktase op i voksenalderen. Men i de verdensdele, som den hvide race har koloniseret, er der flere der er gode til at fordøje laktose.

Genetiske studier, der kun har til formål at bekræfte forekomsten af bestemte gener – uden hensyn til, om der er laktoseintolerance-symptomer eller ej – har vist, at 8% i en stikprøve på 100 danskere har de gener, der kan forårsage laktoseintolerance. Tilsvarende tal for Sverige er 10%, Finland 18% og Østrig 21%. I store dele af Afrika, Asien, Sydamerika og Grønland er 40-100% af befolkningen laktoseintolerante.

Der er flere, der er genetisk disponerede for laktoseintolerance end det antal, der reelt har symptomer. Hvis du mangler genet, som koder for laktase, som nedbryder laktose, kan du bl.a. få lidt hjælp af dine tarmbakterier til at nedbryde laktose, da nogle bakterier har enzymet laktase med i deres bagage. Kan hverken krop eller tarmbakterier håndtere den mængde laktose, som du indtager, vil du opleve diarré og mavesmerter.

Blandt etniske danskere er der ca. 10%, der er laktoseintolerante – dog formodes antallet at stige i et tiltagende multietnsik Danmark.

Undersøgelse af laktoseintolerance hos STABIL.solutions:

Der laves en laktosebelastning til udredning af om dine mavegener skyldes laktoseintolerance.

Hvis dette er tilfældet, hjælper STABIL.solutions dig på vej med at klarlægge hvilke fødeemner, som ligger over og under den normale tolerance-grænse, når man er laktose-intolerent.

Kontakt mig

Kontakt info

Mette Thorn

Tlf: 21 78 55 00

mth@stabil.solutions

 

Find os 

Adresse:

Lejrvej 19, 1. sal

3500 Værløse

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om mine nyeste blog indlæg

You have Successfully Subscribed!