Hvilepuls
Hvorfor giver det mening af måle din hvilepuls ?
Definition af hvilepuls
Din puls er den mærkbare og kortvarige udvidelse, der sker af din blodåre, når der pumpes blod igennem kroppen i forbindelse med, at hjertet slår. Pulsen er antallet af hjerteslag pr minut. Din hvilepuls er din puls, når du er i hvile liggende. Hvilepulsen ligger typisk mellem 40 og 80 hos en almindelig rask person. Den gennemsnitlige hvilepuls for mænd er ca. 60-80 slag pr. minut og for kvinder 70-90. En hvilepuls under 80 bør tilstræbes.
Baggrund
Hvorfor er hvilepulsen så hård ved os? Jo højere hvilepuls, jo mere belastes hjerte og blodkar. Kigger man i naturen, er der en klar sammenhæng mellem hvilepuls og levelængde. Jo oftere en dyrearts hjerte slår, jo kortere levetid har den. Mus har en hvilepuls på ca. 600 slag pr. minut og lever et par år. Galapagosskildpadden kan nøjes med en hvilepuls på 6 slag pr. minut og lever over 100 år.
Så kunne man fristes til at tro, at det er skidt at motionere, for der stiger pulsen. Men da hvilepulsen falder, efter at du har dyrket motion, betyder det, at man samlet set ikke bruger ekstra pulsslag ved motion, men sparer pulsslag. Generelt har veltrænede mennesker en lavere puls i hvile end utrænede mennesker. Det hænger sammen med, at det trænede hjerte sender en større mængde blod ud i kroppen, hver gang det trækker sig sammen. Derfor behøver hjertet ikke slå så mange gange i minuttet som det utrænede hjerte.
Høj hvilepuls varsler i sig selv et kortere liv. Mænd med en hvilepuls over 80 har dobbelt så stor dødelighed som dem med en hvilepuls under 50. En hvilepuls over 90 tredobler dødeligheden. Disse tal stammer fra et studie, som har analyseret hvilepulsens effekt på vores helbred blandt 2.800 raske mænd fra “The Copenhagen Male Study” udført på Gentofte og Bispebjerg Hospital.
I en anden undersøgelse, der er offentliggjort i “The Journal of Epidemiology & Community Health”, har forskere fulgt 50.000 personer igennem to årtier for at finde ud af, om personer med en høj hvilepuls har større risiko for at dø af et hjerteanfald. Og resultatet talte sit tydelige sprog: Jo højere hvilepuls, des større risiko for at få et hjerteanfald. Undersøgelsen viste, at for hver gang hvilepulsen steg med 10 slag i minuttet, steg risikoen for at få et hjerteanfald med 18 pct. for kvinder og 10 pct. for mænd.
Hvordan sænker jeg pulsen?
De bedste råd, hvis du har høj hvilepuls, er derfor at motionere, sove godt og nok, stresse ned, at undgå for meget kaffe, alkohol samt rygning og spise sundt.
Sådan måles din hvilepuls ved STABIL.solutions
Du udstyres med et pulsur, som du sover med en enkelt nat. Gør det eventuelt to eller tre dage i træk for at sikre, at du får et så præcist tal som muligt. Tag gennemsnittet af målingerne. Alternativt måles hvilepulsen under besøget hos STABIL.solutions.
Hvor hurtigt kan jeg ændre min hvilepuls?
Din hvilepuls er en glimrende indikator på, om din egen form bliver bedre. Især hvis du går i gang med at måle din hvilepuls på et tidspunkt, hvor du er relativt utrænet og i dårlig form, da vil du formentlig tydeligt kunne se, at din hvilepuls falder efter bare tre-fire ugers træning. Jo bedre form du er i, jo mindre vil du kunne rykke på din hvilepuls.
Hvilepulsen er dog meget individuel fra person til person. Og den kan også variere efter alder, køn, om du er syg, stresset eller tager medicin. Så du kan ikke umiddelbart sammenligne din egen hvilepuls en-til-en med din træningsmakkers.
Kilder
Hjerteforeningen: Ny forskning: Høj hvilepuls koster leveår af Birgitte Rex Jensen
Netdoktor.dk om puls
Kontakt mig
Find os
Adresse:
Lejrvej 19, 1. sal
3500 Værløse