STABIL tarm – mindre larm

 

Hver gang du tager en mundfuld mad, deler du den med andre. Dine tarmbakterier spiser nemlig med. De deltager aktivt i din fordøjelse, træner og former dit immunsystem samt bekæmper skadelige organismer. De fleste tarmbakterier er uskadelige – andre ligefrem gavnlige – begge skaber konkurrence og dårligere vækstvilkår for skadelige bakterier. Tarmfloraen er en stor kemikaliefabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormon-aktive stoffer, men som også spiller en rolle i metaboliske, inflammatoriske og neurologiske sygdomme samt fedme. Tarmen snakker desuden konstant med din hjerne i et netværk, som kaldes ”tarm-hjerne aksen”. Læs med her og find ud af, hvad du kan gøre for at styrke helbredet via dine tarmbakterier.

Mennesker, som udvikler sukkersyge, gigt, fedme, neurologiske lidelser som Alzheimers, autisme, skizofreni, depression og angst har en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske personer. Analyser af afføring viser, at der for stort set alle kendte livsstilssygdomme kan observeres mønstre i ændringerne i tarmfloraen. Kemifabrikken i tarmen er nemlig afgørende for vores sundhed, så det gælder om at fodre de gode bakterier. Når du spiser fiberrig mad, motionerer, har daglig afføring og undlader hyppige doser antibiotika samt store mængder alkohol på en gang, så producerer kemifabrikken i tarmen mange molekyler, som er med til at stabilisere dit helbred og holde dårligdomme på afstand.

Inviter de rigtige gæster til middagsselskab

Hver gang du spiser, inviteres til stort middagsselskab. 50 billioner bakterier (50 x 1012) sætter sig med til bords og er klar til at kaste sig over den del af maden, som dit fordøjelsessystem ikke selv omsætter, hvilket typisk er fibre i maden. I modsætning til høflige middagsgæster, som pænt venter, til der serveres, og smiler, selvom maden ikke falder i deres smag, så er der kontant afregning fra tarmbakterierne, hvis du serverer sukker og næringsfattig kost. De mere venligtsindede bakterier fortrænges fra selskabet, mens fjendtlige fylder ved bordet, går destruktivt til værks og begynder at producere stoffer, som kan gøre dig både træt og uoplagt eller være direkte skadelige for dit helbred. Omvendt kan sunde kostvaner gøre tarmbakterierne til dine bedste venner, drive de værste fjender væk fra middagsbordet og lokke de mere venligtsindede gæster tilbage.

Kontakt mig

Transplantation af afføring

Tarmbakterierne påvirker vores biologi og sandsynligvis også vores risiko for at udvikle sygdomme, som vi genetisk er disponeret for. Spørgsmålet er blot, om det er muligt at forebygge eller kurere sygdomme ved at ændre på tarmfloraen.

Der er lavet overbevisende studier i gnavere og nogle få studier i mennesker, som tyder på at ovenstående udsagn kan have sin rigtighed. Forsøg med rotter har bl.a. vist, at hvis rotterne transplanteres med afføring fra mennesker med svær depression, da udvikler samme rotter tydelig depressiv adfærd. Ligeledes udvikler mus, som har fået transplanteret afføring fra patienter med Parkinsons, forstyrrelser i bevægelsesapparatet. Sterile mus uden etableret tarmflora fik transplanteret afføring fra et tvillingepar, hvoraf den ene var normalvægtig og den anden havde udviklet fedme. Musene udviklede fedme, hvis den transplanterede afføring stammede fra den overvægtige tvilling, hvorimod musene, som modtog fæces fra den normalvægtige tvilling, forblev normalvægtige.
I marts 2019 blev der publiceret et studie, hvor det blev vist, at 18 børn med autisme efter en antibiotikakur efterfulgt af en transplantation af afføring fra en rask donor udviste færre autime-relaterede symptomer efter transplantationen. To år efter transplantationen var de autisme-relaterede symptomer yderligere aftaget.

Kosten former sammensætningen af tarmbakterier

En større forståelse af tarmbakterierne vil sandsynligvis få betydning i det etablerede behandlingssystem i fremtiden. Gennem vores valg af mad kan vi påvirke, om bakterierne producerer stoffer, som er gode eller dårlige for os, ligesom maden kan være med til at ændre på fordelingen mellem de gode og dårlige bakterier i tarmfloraen. Hvis man vil sætte de gavnlige processer i tarmens kemifabrik i gang, skal man sørge for at spise bær, nødder, grove grøntsager (gerne kål) og groft brød. De fødevarer indeholder nemlig komplekse kulhydrater (fibre), som vores fordøjelsessystem har svært ved at omsætte, og som derfor når hele vejen ned til tyktarmens bakterier. Når tarmbakterierne nedbryder kulhydraterne, producerer bakterierne til gengæld kortkædede fedtsyrer (bl.a. smørsyre). Smørsyre modvirker den underliggende, kroniske betændelsestilstand i blodbanen, som man ved er forbundet med udviklingen af visse kræftformer, type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Smørsyre er endvidere med til at opretholde en intakt og sund tarmvæg, så indtrængning af skadelige stoffer forhindres.

 

Kontakt mig

Sådan kan man også få flere af de rigtige bakterier i tarmen

En tarmflora med stor artsrigdom – altså mange forskellige typer bakterier – har vist sig at være en sund og robust tarmflora. Det er vigtigt at undgå antibiotika, som er unødvendig. Antibiotika mindsker artsrigdommen og dræber i større grad de gode bakterier fremfor de dårlige. For at vedligeholde en artsrig, robust og sund tarmflora er det vigtigt at spise varieret, motionere og spise groft og fiberrigt (frugt og grønt). Syrnede, gærede og fermenterede produkter (fx youghurt, miso, sauerkraut, kimchi og den fermenterede tedrik kombucha) samt probiotika kosttilskud har gavnlige effekter på tarmmiljøet, eftersom disse indeholder både gode, levende bakterier samt gavnlige stoffer produceret af bakterierne ved fermenteringen.

De første leveår definerer vores miljø i tarmen for resten af livet, hvilket er afgørende for både immunforsvar, diversiteten af tarmfloraen samt sammensætningen af gode og dårlige bakterier, som ligger nogenlunde fast allerede ved 3-årsalderen. Man kan dog påvirke tarmfloraen gennem livsstil og kostvaner. Forsøg har vist, at hvis man fx omlægger sin kost til vegetarisk mad, da ses forandringer efter blot 48 timer.

Hos STABIL.solutions kan du få målt din tarmflora og få råd om tarmvenlig kost

Du kan få målt sammensætningen af din tarmflora hos STABIL.solutions. Analysen giver svar på, hvor mange af de gavnlige bakterier, som du har, og hvor stor en andel, som er i stand til at producere stoffer nyttige for et sundt helbred. Sammen med analysen får du et probiotika kosttilskud, som STABIL.solutions varmt kan anbefale. Lactocare probiotika står på samtlige hylder på danske apoteker og indeholder en differentieret bakteriekultur bestående af hele 8 forskellige gavnlige bakterier. Hos STABIL.solutions får du også rådgivning om, hvordan du skal spise for specifikt at fremme de sunde bakterier.

 

Lyder det som noget for dig kan du kontakte mig her!

 

Kontakt info

Mette Thorn

Tlf: 21 78 55 00

mth@stabil.solutions

 

Find os 

Adresse:

Lejrvej 19, 1. sal

3500 Værløse

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om mine nyeste blog indlæg

You have Successfully Subscribed!