Tarmbakterierne sender immunsystemet på skolebænken

– Når det går godt modvirkes kronisk inflammation og vi slipper for livsstilssygdomme

Det starter i børneårene med astma og allergi, leukæmi, måske børnegigt, psykiske diagnoser eller
fedme. Senere i livet udarter det sig som inflammatorisk tarmsygdom, leddegigt, kræft, diabetes,
hjertekarsygdom og demens.

Disse sygdomme med vidt forskellige symptomer er dog alle inflammationsrelaterede og har det tilfælles, at forekomsten stiger proportionalt med et lands levestandard (BNP). Noget går galt
tidligt i livet og i vores livsførelse i den vestlige verden. Fx er forekomsten af astma tredoblet indenfor de sidste 50 år. I den samme periode har flere og flere kvinder født børn ved kejsersnit. Fællesnævneren for sygdommene er, at de udvikles og forværres under kronisk lavgradsinflammation i kroppen. Sandsynligvis grundlægges helbredsskadelig inflammation tidligt i livet.

Akut inflammation

Akut inflammation opstår, når immunsystemet reagerer på noget, som det betragter som ”fremmed” og ”fjendtlig”. Hvis alt fungerer, som det skal, betragtes det som sådan, fordi det faktisk er en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus. En akut inflammation kan dog også opstå, fordi immunsystemet betragter fx pollen, peanut nødder eller kroppens eget væv som ”fremmed” og ”fjendtlig”. Denne fejlkodning i immunsystemet, mener man, sker tidligt i livet.

Kontakt mig

I barnets første leveår udvikles immunsystemet. Det fødes naivt og møder i god tro det miljø, som det omgives af, og betragter det som ”ikke-fjendtlig”. Mens barnets immunsystem er på skolebænken med det formål at lære at skelne mellem ”fremmed” (dvs. ”ikke-selv”) og ”ikke- fremmed” (dvs. ”selv”), beskyttes barnet af antistoffer i modermælken. I dette vindue af tid, hvor immunsystemet trænes og oplæres, er det væsentligt for barnets immunsystem at blive eksponeret og præsenteret for en mangfoldighed af ufarlige mikrober, hvilket primært sker gennem tarmmiljøet, hvor 80% af vores samlede immunsystem befinder sig. I denne oplæringsfase skabes der tolerance over for et væld af ufarlige mikrober, diverse ydre eksponenter (pollen, fødeemner) samt nok så vigtigt, kroppen selv.

Når vinduet lukkes ned og barnets første naive tolerance for omverdenen stopper, efterlades immunsystemet i en ny situation, hvor alt det, som barnet ikke har skabt tolerance for, straks vil blive registreret som ”fremmed” og måske også ”fjendtlig” afhængig af konteksten. Afgørende for konteksten er bl.a. kroppens generelle inflammationsniveau ved mødet med ”fremmed”. Ved immunsystemets samtidige registrering af ”fremmed” og ”fjendtlig” igangsættes en reaktion – en akut inflammation.

Kontakt mig

En akut inflammation svarer til at smide granater og sende skudsalver afsted mod det, som immunsystemet betragter som fjendtlig fremmed. Ligesom krig kan være ødelæggende, kræve civile ofre og ødelægge infrastruktur og byer, ødelægger reaktionen også kroppens eget omkringliggende væv, der hvor den sygdomsfremkaldende bakterie har manifesteret sig. I det tilfælde, at bakterien er sygdomsfremkaldende, er denne reaktion hensigtsmæssig. Kroppens eget væv regenereres, når bakterien er elimineret. Men i en situation, hvor immunsystemet i stedet retter sit skyts mod pollen eller eget sundt væv, bliver inflammationen kronisk og helbredsskadelig for kroppen.

Epidemien af kroniske inflammationsrelaterede sygdomme grundlægges formentlig tidligt i livet. Måske allerede som foster i mors mave og påvirkes af, hvordan man kommer ud af mors mave. Børn født ved kejsersnit har 20% højere risiko for at få astma, 10% højere risiko for børnegigt og 40% højere risiko for senere i livet at få immunologiske lidelser som inflammatorisk tarmsygdom, leddegigt og diabetes. Disse tal stammer fra en undersøgelse baseret på 2 millioner danske børn, som blev fulgt fra 1973 til 2012.

Børn født ved kejsersnit får ikke samme start på livet som børn født gennem moders fødselskanal. På vej ud gennem den trange fødselskanal gives barnet nemlig første podning af gavnlige tarmbakterier direkte fra moderen. Barnets immunsystem får således allerede så tidligt sin første lektie, som skaber grobund for mangfoldig tolerance overfor de overførte, ufarlige mikrober, som moderens immunsystem på forhånd har godkendt. Børn født ved kejsersnit er dog så langt fra garanteret dette væld af kroniske sygdomme. Kroppens immunreaktioner kan moduleres og redigeres livet igennem. Der kan løbende skabes og genskabes tolerance overfor harmløse ting, som genkendes som ”fremmed”, hvis det sker i en inflammationsfri kontekst. Omvendt kan evnen til at skabe tolerance overfor helt ufarlige ting glippe, hvis kroppen konstant har gang i andre små sideløbende inflammationsprocesser. Det kan være helt uskyldige, lette inflammationer forårsaget af fx en utæt tarmbarriere eller større mængder bugfedt, som giver udslag i den såkaldte kroniske lavgradsinflammation. Af den grund er vi alle i risikogruppe for disse kroniske inflammationsrelaterede sygdomme, hvis vi ikke tager os i agt for den kroniske lavgradsinflammation, som hærger den vestlige verden på grund af vores livsstil.

Kontakt mig

Flere undersøgelser viser, at det nytter at ændre kostvaner med det formål at få tarmbakterierne til at arbejde med dit immunsystem og sænke inflammationsniveauet. Gavnlige ændringer i tarmfloraen kan observeres allerede 24 timer efter en kostomlægning til flere grøntsager, surmælksprodukter, bær, nødder, fisk og fjerkræ, når man kommer fra en kost, som hovedsageligt består af kød fra firbenede dyr, pasta, sukker, hvidt brød og færdigretter. Der har hersket tvivl om, hvor vidt tarmbakterierne ændres som følge af sygdom, eller om de i sig selv er medvirkende til sygdom. Man har lavet flere forsøg i mus, hvor tarmbakterier fra en syg mus ved overførsel til en rask mus, inducerer sygdom i den raske. Nu er det endelig lykkedes at påvise noget lignende i mennesker i et hollandsk studie. Afføring fra ni raske, slanke mænd blev transplanteret i ni mænd med insulinresistens. Forsøget viste, at tarmbakterierne spiller en selvstændig rolle i udviklingen af type-2-diabetes. Mændene med insulinresistens fik ved transplantation af afføring fra raske mænd en midlertidig forbedring i deres insulinfølsomhed, indtil deres tarmflora på ny vendte tilbage til niveauet før transplantationen. Dette skyldes, at mændene både før og efter studiet ikke foretog positive kostændringer, som med fordel kunne have fastholdt den nye sammensætning af tarmbakterier.

Kost og motion

Kost og motion er vigtige knapper, når vi vil ændre på kroppens grundlæggende inflammationsniveau. Fx vil en tarmvenlig kost, som består af mange kostfibre (min. 600 g grønt og frugt dagligt), sørge for at fremme de tarmbakterier, som plejer tarmbarrieren, så der ikke opstår utætheder og dermed lavgradsinflammation. Motion og bugfedt er som yin og yang. Des mere motion, jo mindre bugfedt, jo mindre inflammation. Både sund kost og fysisk aktivitet sænker kroppens inflammationsniveau.

Hos STABIL.solutions kan du få målt dit inflammationsniveau

STABIL.solutions måler din CRP-værdi, som er et udtryk for dit generelle inflammationsniveau i kroppen. Få sammen med analysen lavet en komplet helbredsanalyse, som vil give et helhedsbillede, der viser, hvor inflammationen kan stamme fra. Få desuden råd om tarmvenlig kost, motion og søvn, så du i fremtiden kan nedsætte eller forebygge kronisk lavgradsinflammation. Det kan samtidig give mening at få lavet en analyse af din tarmflora, hvis flere ting tyder på, at din krop gennem længere tid har opbygget en tilstand af kronisk lavgradsinflammation.

Det er aldrig for sent at tage kampen op mod et forhøjet inflammationsniveau.